Giro de Italia 2017 - Ruten

26-10-2016 af: Poul-Henning

I går blev den endelige Giro de Italia rute så offentliggjort. Og lad mig sige det med det samme; udgave nummer 100 af Giroen bliver helt sikker spektakulær.

Etaperne er simpelthen skræddersyet til drama og flot cykelløb. Starten kommer til at gå fra Sardinien hvor der køres tre etaper. Derefter rykker man til Sicilien og så videre nordpå. På 16. Etape findes stigninger som Mortirolo Og Passo Stelvio på én og samme dag. Og hvis de mange stigninger ikke skulle være nok, så slutter 21. og sidste etape med en enkeltstart i Milano.

Du kan se præsentationsvideoen i sidemenuen til højre hvor du også vil blive præsenteret for Giroens nye logo.